Hvad er phishing?
Phishing er et begreb der dækker over at IT-kriminelle forsøger at franarre eller ”fiske” fortrolige informationer såsom bankoplysninger, NemID eller kreditkortoplysninger fra privatpersoner eller virksomheder.
Dette foregår typisk ved, at der sendes en email eller en besked via sociale medier, hvor man forsøger at få brugeren til at udlevere disse informationer. Typisk via ganske opfindsomme og gennemarbejdede teknikker. Emails og beskeder bliver ofte afsendt, så de fremstår som afsendt fra troværdige afsendere som eksempelvis SKAT, banker, leveringsfirmaer, eller måske endda en person i dit netværk.
Hvad er formålet med phishing - og hvad kan du gøre for at modvirke det?
Typisk vil angiberne lokke med en form for økonomisk gevinst. Eksempelvis ved at de har brug for dine bankoplysninger til at overføre penge i form af overskydende skat, afkast eller lignende. I andre tilfælde kan du blive bedt om at overføre penge inden for et givent tidspunkt, for at undgå at skulle betale langt større beløb.
Phising-angreb kan dog som nævnt have mange ansigter, og derfor kan det i nogle tilfælde være svært at gardere sig mod denne type angreb. En god start er dog at benytte en email med et effektivt spam-filter, som opfanger ondsindede emails.
Derudover er det vigtigt at forholde sig kritisk til indkomne emails. Tjek afsenderens email-adresse og vær på vagt, når du modtager emails, som du ikke regner med eller som gør dig utryg eller mistænksom. Modtager du en uventet email fra eksempelvis din bank eller SKAT kan du med fordele ringe til dem for at få bekræftet, at emailen er sikker.
Har du brug for hjælp til at beskytte dig mod phishing? Så udfyld nedenstående formular og bliv kontaktet af en ekspert, der kan hjælpe dig, hvad enten du vil beskytte dig selv, din virksomhed eller noget helt tredje.
Hvis du repræsenteret en virksomhed, så husk på, at manglende opmærksomhed fra blot en enkelt medarbejder kan få store konsekvenser for din virksomhed.
Udfyld formularen herunder og få hjælp af IT ekspert: