Fuldend dit køkkens look med den rette bordplade.
Et køkkens look og helhedsindtryk hviler i høj grad på sammenspillet mellem de elementer, der er valgt. Og når vi snakker elementer, der har afgørende indflydelse på køkkenets karakteristika, kan man ikke komme uden om bordpladerne.
Bordplader kommer i et væld af designs og materialer, fra naturlig komposit til laminat og stål. Når der skal vælges bordplader, giver det god mening at bruge lidt ekstra tid på at beslutte sig for, hvilken man vil have. Ud over det stilistiske udtryk er bordpladen i de fleste tilfælde omdrejningspunktet for det daglige arbejde i køkkenet – derfor skal bordpladen selvsagt også være praktisk.
Vi kommer her med en gennemgang af de forskellige typer af bordplader.
Bordplade i komposit
Med en bordplade i komposit får du en overflade, der er massiv og derfor særdeles modstandsdygtig over for pletter. I højere grad end eksempelvis granit. Komposit udgøres af rundt regnet 95 procent kvarts og farvepigmenter og er kendetegnes som et rent naturprodukt. Harpiks fungerer som bindingsmiddel, og hver enkel bordplade har et unikt og moderigtigt udtryk.
Bordplade i marmor
Marmor skabes ved en kombination af tryk, varme og friktion – en proces, der finder sted over flere millioner af år. Bjergarten dannes ved omkrystalisering af kalksten i bjerge, og selve marmorplades skæres direkte ud af klippen. En bordplade af marmor giver mulighed for smukke og unikke farver samt mønstre, også kaldet åretegninger. I forhold til eksempelvis komposit er marmoroverfladen mere porøs og åben.
Bordplade i stål
For manges vedkommende associeres bordplader i stål mest med kantinekøkkener hos private virksomheder og offentlige institutioner. Men, rent faktisk er stål blevet et mere og mere gennemgående element i det moderne køkken – både som et modspil og i kombination med andre typer af bordplader i køkkenet.
Bordplader i stål er både modstandsdygtige og langtidsholdbare, ligesom den lukkede overflade gør det til en yderst hygiejnisk løsning. Stål kræver heller ikke den store mængde vedligeholdelse, da der ikke skal meget mere end en fugtig klud til at rengøre overfladen. Et minus ved bordplader i stål er de brugsridser, der uundgåeligt vil komme med tiden.
Bordplader i laminat
Drømmer du om en bordplade, der i sit udtryk minder om træ, sten eller skifer? Så kan laminat meget vel være din løsning. Den innovative tilgang til brugen af laminat har gjort det muligt at erstattet de tidligere lidt ensartede og knap så inspirerende udtryk med forskellige farver og mønstre.
Bordpladen i laminat er bygget op af flere forskellige lag med et tyndt lag klar og stærk melamin. Under melaminen ligger det dekorpapir, som giver bordpladens udtryk. En bordplade i laminat er til en vis grad modtagelig over for ridser. Den kræver dog ikke den store vedligeholdelse eller pleje.
Det var lidt om de forskellige muligheder inden for bordplader. En god idé er altid at besøge et showroom hos en køkkenforhandler. Her kan Rotpunkt anbefales, da de altid har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på køkkenområdet. Derudover har de forretninger spredt ud over hele landet, blandt andet i København, Kolding og Aalborg.