>

Kender du til sælgers pendant til ejerskifteforsikringen?

Kender du til sælgers pendant til ejerskifteforsikringen?

De fleste boligkøbere ved, at de har mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring, såfremt sælger anvender huseftersynsordningen. Men kender du også til de muligheder, sælger har? Man kan hurtigt få indtrykket af, at man er fuldstændig fri for alt, der hedder ansvar som sælger, når man har benytter huseftersynsordningen. Det vil sige, at man har fået udarbejdet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, indhentet tilbud på en ejerskifteforsikring og udformet skriftlig erklæring om, at man vil betale halvdelen af forsikringspræmien. Overordnet set er dette da også rigtigt. Man slipper nemlig for sit sædvanlige 10-årige ansvar. Men der er stadig nogle forhold, du som sælger kan ende med at hæfte for – og det er netop der, sælgeransvarsforsikringen kommer i spil.

Eksempler på det, du kan komme til at hæfte for, er

  • – Ulovlige bygningsindretninger
  • – Ulovlige stik- og kloakledninger udenfor bygningen

Sælgeransvarsforsikringen dækker i 10 år, hvilket svarer til hele ansvarsperioden. Det er helt frivilligt at tegne den, men du bør under alle omstændigheder undersøge, om det er relevant.

Skal du sælge? Gør boligen mere indbydende

Hvis du står i en situation, hvor du snart skal sælge din bolig, er der en masse forberedende arbejde, du kan gøre dig. Små ting kan gøre en stor forskel, når en potentiel køber skal se din bolig. Og da du formegentlig gerne vil have så stor økonomisk gevinst ud af salget som muligt, kan det godt betale sig. Her er der ikke snakke om større renoveringer (det kan stort set aldrig betale sig), men derimod mindre forbedringer. Det kunne være maling af vægge eller dørkamme, slibning af køkkenbord, udfyldning af huller i væggen eller lignende. Små ting, som kan gøres billigt, men som gør en stor forskel for det førstehåndsindtryk, køber danner sig.