>

Sådan udnytter du dine skråvægge

Sådan udnytter du dine skråvægge

Kvistlejligheder og lejligheder med skråvægge i det hele taget kan være noget af det hyggeligste, men det er også en type vægge der kan virke næsten umulige at anvende, da det for eksempel ikke er nemt at hænge billeder eller andet op.

Jeg har samlet et par tips til, hvordan man bedst kan anvende de skønne, men besværlige skråvægge:

  • Du kan for eksempel udnytte væggen under de skrå vægge med skabe i ca. 70 cm’s højde langs hele væggen bag sengen. På den måde kommer sengen naturligt ud i rummet, og der bliver højere til loftet over sengen.
  • Sæt et par knager op på væggen, evt. dørkrogen ‘grundtal’ fra Ikea, hvorpå du kan hænge tøj, tasker etc.
  • Brug hele væggen rundt om døren fra gulv til loft til at bygge en garderobe. Udnyt den lodrette væg og tænk højde. De mindre skabe øverst kan nås med en skammel og kan eventuelt rumme vintertøj over sommeren og omvendt.
  • Planlæg din garderobe, så lange kjoler kan hænge frit på et fritstående tøjstativ.
  • Hvis du holder dit klædeskab i samme farve som væggene, opleves de som en naturlig del af rummet og virker på den måde til at fylde mindre end fritstående skabe og kommoder.

Håber I kan bruge tipsene. God fornøjelse!